Henrik Ibsens skrifter

Der er i denne lange ​mellemtid ikke forløbet nogen uge uden at jeg har tænkt på at tilskrive Dem; men indtil idag er jeg af forskellige grunde bleven stående ved den blotte beslutning, uden at sætte den i værk.

Mangehånde forhindringer har jeg også havt. I midten af Juni måned måtte jeg begive mig til Wien for at fungere som norsk medlem af den internationale ​jury ved verdensudstillingens kunstafdeling. Dette var et såre åndsanstrængende arbejde, der ​først tilendebragtes henimod slutningen af August, og siden har udgivelsen af ​min nye bog skaffet mig fuld beskæftigelse og lagt beslag på al min tid og alle mine tanker.

Denne bog er nu færdig, og på fredag, den 17de dennes, kommer den ​i boghandelen i alle de skandinaviske lande. Jeg har ​pålagt min forlægger i København straks at sende Dem et exemplar, hvilket forhåbentlig vil være i Deres hænder inden ganske få dage, og som jeg beder Dem venligst modtage til erindring om en, der stedse vil omfatte Dem med taknemmelighed og hengivenhed. Jeg er meget spændt på at erfare ​hvad De synes om bogen; selv vil jeg ikke udtale mig videre derom; men det vil være mig af stor interesse at høre Deres dom.

Vor fælles ven, overlærer ​Løkke, tilskrev mig i sommer at De dengang var syg, eller ialfald upasselig. Jeg vil dog håbe at dette nu er lykkelig overstået og at De igen har overtaget Deres funktion ved British Museum.

Indlagt tillader jeg mig at oversende Dem ​mit fotografi som et ringe gengæld for den glæde ​De beredte mig ved at sende mig Deres.

Det er mit håb at De om ikke lang tid vil lade mig høre et par ord fra Dem til tegn på at De ikke har taget min lange taushed ilde op. Jeg ​omgåes for tiden med ​mange literære planer; men ingen af dem er endnu rigtig modnet. Til ​næste sommer rejser jeg sandsynligvis til Norge, hvor jeg ikke har været i 10 år. Det vil da vise sig om jeg kan finde mig tilrette med livet i hjemmet; hvis ikke, så begiver jeg mig derfra ​tilbage til Rom, rimeligvis for stedse. – Jeg tænker mig ofte muligheden af at også De måske kunde ​nære den plan atter igen at ​besøge de skandinaviske lande, hvor De har mange venner, og hvor det kunde være en mulighed for at vi mødtes.

Under alle omstændigheder beder jeg Dem bevare mig i venlig erindring og snart med nogle linjer glæde